Nettariffer – prisen for at få strømmen hjem

Hvad du betaler for

Strømmen skal fysisk frem til din bolig. Det kræver kabler, transformerstationer, målere og folk der rykker ud, når en gravemaskine rammer et kabel. Den regning hedder nettariffen, og den opkræves pr. kilowatttime du bruger.

Den går til dit netselskab – N1, Radius, Cerius, TREFOR og de andre. Ikke til dit elhandelsselskab. Elhandelsselskabet opkræver den bare på netselskabets vegne og sender pengene videre, og det er derfor, posten dukker op på en regning fra et selskab, der ikke er det, der har fat i ledningen.

Du kan ikke vælge dit netselskab. Det følger adressen. Sådan finder du ud af, hvilket du har.

Tariffen skifter hen over døgnet

Det er dét, der gør nettariffen interessant. De fleste netselskaber deler døgnet op i tre perioder og tager forskellig betaling i dem:

Oveni kommer en årstidsforskel. Mange selskaber har en vintertakst fra 1. oktober til 31. marts, hvor spidslasttimerne bliver markant dyrere. Springet er ikke lille: hos Radius mere end fordobles satsen klokken 18, når vintertaksten træder i kraft 1. oktober.

Logikken bag er, at elnettet skal kunne bære den værste time i året. Bygger man efter klokken 18 en kold januaraften, står kablerne og kører halvtomme resten af tiden. Ved at tage mere betalt netop dér, giver selskaberne et signal om at flytte det, der kan flyttes – og udskyder investeringen.

Nettariffen er nu den største enkeltfaktor

Det her har ændret sig for nylig, og det er ikke gået op for alle endnu.

Elafgiften er midlertidigt sat ned til EU's minimumssats, 0,8 øre pr. kWh, fra 1. januar 2026 til 31. december 2027. Uden lempelsen ville den have været 72,7 øre. Mange sider på nettet skriver stadig 76,1 øre – det er en endnu ældre sats.

Se hvad det gør ved regnestykket:

Spotprisen er 48 % af beløbet. Det er den, langt de fleste apps viser dig.

Spotprisen er 45 % af beløbet. Det er den, langt de fleste apps viser dig.

Nettariffen er i eksemplet 0,60 kr. i den dyre time og 0,23 kr. i den billige. Det er en forskel på 0,37 kr. pr. kWh, som udelukkende skyldes klokkeslættet. Elafgiften er til sammenligning 0,01 kr. begge steder.

Før lempelsen lå der en fast klods på 72 øre oven på hver eneste time – både den billige og den dyre. Den gjorde forskellen mellem dem relativt mindre: at flytte en vask fra aften til nat sparede procentvis mindre, fordi en stor del af prisen var den samme uanset hvad.

Nu er klodsen væk. Tilbage står spotprisen og nettariffen, og de svinger begge to over døgnet – i samme retning, på samme tidspunkter. Det gør timingen mere værd end før, ikke mindre.

Hvorfor din nabo betaler noget andet

Nettarifferne fastsættes af hvert netselskab for sig, og de er ikke ens. Selskaberne har forskellig geografi, forskellig alder på nettet og forskelligt antal kunder at fordele udgifterne på – et selskab med spredte kunder på landet har flere kilometer kabel pr. husstand end et bykabelnet.

Vi regner priserne på værktøjssiden for syv netselskaber, som tilsammen dækker omtrent tre fjerdedele af de danske husstande:

Målt over januar til august 2026 lå den samlede gennemsnitspris for de syv mellem 1,27 og 1,47 kr. pr. kWh. Forskellen på godt 20 øre skyldes i høj grad netop nettariffen.

Et forbehold: tallene ovenfor er gennemsnit over et døgn og over otte måneder. Dit eget forbrugsmønster afgør, hvad du reelt betaler – bruger du hovedsagelig strøm om natten, rammer du lavlasttaksten oftere, end gennemsnittet antyder.

Hvad du faktisk kan gøre

Du kan ikke forhandle nettariffen, skifte netselskab eller vælge takst. Det eneste, du kan gøre, er at bruge strømmen i de timer, hvor den er lav.

Det lyder som en fattig konklusion, men det er reelt den ene håndtag, der findes – og det er blevet mere effektivt, efter afgiften faldt. Den praktiske del står i guiden om hvornår strømmen er billigst, og de konkrete apparater i oversigten over strømforbrug.

Der er én undtagelse værd at nævne: har du en fastprisaftale eller en aftale afregnet til et månedsgennemsnit, betaler du stadig nettariffen efter klokkeslæt hos nogle selskaber, men spotdelen er den samme hele døgnet. Så er gevinsten ved at flytte forbruget mindre. Tjek din aftale, før du lægger vasketøjet om.

Spørgsmål og svar

Hvad er en nettarif?+

Det er den betaling, der dækker transporten af strømmen fra elnettet og hjem til dig. Den går til dit netselskab – ikke til det selskab, du køber strømmen af. Den opkræves pr. kWh og er højere i de timer, hvor nettet er mest belastet.

Hvorfor er nettariffen højere om aftenen?+

Fordi nettet er dyrest at dimensionere efter de timer, hvor alle bruger strøm samtidig. Ved at tage mere betalt mellem 17 og 21 giver netselskaberne et prissignal om at flytte det, der kan flyttes – og udskyder dermed behovet for at grave tykkere kabler ned.

Kan jeg skifte netselskab for at få en lavere tarif?+

Nej. Netselskabet følger din adresse og kan ikke vælges. Du kan skifte elhandelsselskab, når du vil, men det ændrer ikke nettariffen – den er den samme, uanset hvem du køber strømmen af.

Er nettariffen større end elafgiften?+

Ja, og med stor margin lige nu. Elafgiften er midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh frem til udgangen af 2027, mens nettariffen typisk ligger mellem 20 og 60 øre afhængigt af klokkeslæt og selskab. Frem til 2026 var forholdet omvendt.

Hvornår ændrer nettarifferne sig?+

Satserne fastsættes af hvert netselskab og ændres typisk ved årsskiftet. Derudover skifter mange selskaber mellem sommer- og vintertakst 1. april og 1. oktober, hvor vintertaksten i spidslasttimerne kan være mere end dobbelt så høj.

Læs også

Prisen forklaret Hvad består elprisen af? 6 min. Prisen forklaret Hvilket netselskab har jeg? 6 min. Døgnpriser Hvornår er strømmen billigst? 8 min.

Priseksempler er beregnet ved 2,25 kr./kWh i de dyre timer og 1,00 kr./kWh i de billige – begge inkl. tarif, afgift og moms. Opdateret august 2026. Dine egne tal afhænger af netselskab og elaftale.