Hvilket netselskab har jeg?

Hvorfor der er to selskaber

Hver gang du bruger en kilowatttime, er der to virksomheder involveret, og de laver to forskellige ting.

Opdelingen er lovbestemt. Salg af strøm er konkurrence, transport er monopol – der skal ikke ligge fire sæt ledninger i den samme vej. Til gengæld er netselskabernes priser reguleret, netop fordi du ikke kan gå andre steder hen.

Flere af de store elselskaber ejer selv et netselskab, og det er dér, forvekslingen opstår. Vi har skrevet om de største hver for sig – hvilket net de hænger sammen med, og hvilket du sandsynligvis har: Norlys, Andel Energi, EWII og AURA.

Sådan finder du det

Der er tre veje, og den første er den hurtigste:

1. Kig på elregningen. Find den post, der hedder transport, netabonnement eller nettarif. Der står navnet. Det er samme regning, du allerede får – du behøver ikke logge ind nogen steder.

2. Log ind på Eloverblik. Energinets portal, MitID-login. Der står dit målepunkt og dermed dit netselskab, helt officielt. Det er den kilde, elselskaberne selv slår op i.

3. Gæt ud fra landsdelen – men kun som midlertidigt svar. Tabellen nedenfor rammer de fleste, og der er områder, hvor den rammer forkert.

De største netselskaber

Vi regner elpriser for syv selskaber på værktøjssiden. De dækker tilsammen omtrent tre fjerdedele af de danske husstande:

Der findes flere end de syv – omkring fyrre i alt, mange af dem små og lokale. Er dit ikke på listen, kan vi ikke regne din præcise pris, men dit elområde kan du selv slå op, og døgnmønsteret er det samme overalt i landet.

Hvorfor vi ikke har et postnummeropslag

Det er det oplagte værktøj at bygge, og vi har fravalgt det med vilje.

Grænserne mellem netselskaberne følger elnettets ejerskab, ikke postvæsenets kort. De to falder tit sammen, men ikke altid: der er postnumre, hvor den ene side af en vej hører til ét selskab og den anden side til et andet. Officielt slås netselskabet op pr. målepunkt – altså pr. elmåler, ikke pr. område.

Et postnummerværktøj ville derfor svare rigtigt for de fleste og forkert for nogle, uden at kunne se forskel. Det er den type fejl, der er værst: den ser ud som et svar. Resten af sitet er bygget på, at vi hellere viser ingenting end noget, vi ikke kan stå inde for, og det ville et sådant opslag bryde med.

Din regning ved det med sikkerhed. Vi ville kun kunne gætte.

Hvorfor det overhovedet betyder noget

Netselskabet er ikke bare administration. Det afgør en reel del af din elpris.

Nettariffen er en af de tungeste poster på regningen, og den er forskellig fra selskab til selskab – og forskellig hen over døgnet. Målt over januar til august 2026 lå den samlede gennemsnitspris for de syv selskaber ovenfor mellem 1,27 og 1,47 kr. pr. kWh. Godt 20 øres forskel, for den samme strøm.

Vigtigere for dig: hvornår tariffen springer. De fleste selskaber tager mest mellem 17 og 21 på hverdage, og springet bliver større om vinteren. Det er en af grundene til, at aftentimerne er de dyre – og efter elafgiften blev sat ned til 0,8 øre, er nettariffen blevet den største enkeltgrund til forskellen mellem dag og nat.

Et forbehold: du kan ikke gøre noget ved dit netselskabs takster. Det eneste, kendskabet giver dig, er et mere præcist tal – og en mulighed for at ramme de billige timer rigtigt i stedet for cirka.

Priseksempler er beregnet ved 2,25 kr./kWh i de dyre timer og 1,00 kr./kWh i de billige – begge inkl. tarif, afgift og moms. Opdateret august 2026. Dine egne tal afhænger af netselskab og elaftale.