Hvorfor er strømmen så dyr i dag?

Tre af dem kan du ikke gøre noget ved. Den fjerde – klokken – er den eneste, du selv bestemmer over, og det er også den, der svinger mest inden for et enkelt døgn.

Herunder står, hvad der ligger bag hver af de fire. Og til sidst svaret på det spørgsmål, de fleste egentlig sidder med: hvorfor regningen er højere end de priser, der står i nyhederne.

1. Vinden

Vind dækker omkring halvdelen af det danske elforbrug set over et år. Men gennemsnittet er ikke det, der sætter prisen.

Elprisen bestemmes på en auktion dagen før. Producenterne byder ind med, hvad de vil have for at levere, og prisen ender der, hvor udbud møder efterspørgsel. Alle får den samme pris – nemlig prisen på den sidste og dyreste produktion, der skal til for at dække forbruget i netop den time.

Blæser det kraftigt, dækker vindmøllerne det meste, og den sidste kilowatttime er billig. Er det vindstille, må gaskraftværker og import med, og så sætter de prisen for alle. Det er derfor prisen kan tidoble sig på en uge uden at der er sket noget andet end at vinden lagde sig.

Vinden er den enkeltfaktor, der svinger mest. Til sammenligning lå gennemsnitsspotprisen i Danmark omkring 61 øre pr. kWh i 2025 – men enkelte timer var under nul, og andre var mange kroner.

2. Klokken

Mellem 17 og 21 på hverdage er strømmen dyrest. Overalt, uanset vejr. Folk kommer hjem, tænder ovnen, sætter maskiner i gang og lader elbilen – samtidig med at solen er væk.

Oveni kommer noget, mange ikke er klar over: dit netselskabs tarif er tidsdifferentieret. De fleste netselskaber kører højlast i præcis de timer, hvor spotprisen i forvejen topper, og lavlast om natten. Forskellen er typisk 30–40 øre pr. kWh, før moms.

Prisen stiger altså to gange af to uafhængige grunde i det samme tidsrum. Det er derfor klokken 18 på en hverdag er så konsekvent dyr – og hvorfor forskellen på din regning er større end forskellen på den spotprisgraf, du måske kigger på.

3. Nabolandene

Danmark er ikke et lukket elmarked. Vi er koblet sammen med naboerne gennem kabler, og strøm flyder derhen, hvor den er dyrest. Det udjævner priserne – og det importerer også naboernes problemer.

• DK1 (Jylland og Fyn) hænger sammen med Tyskland, Norge og Holland. Stiger gasprisen i Tyskland, stiger prisen i Jylland.
• DK2 (Sjælland og øerne) hænger sammen med Sverige og Tyskland.

Norge er værd at holde øje med. Store dele af norsk elproduktion er vandkraft, og i tørre år med lav vandstand i magasinerne holder nordmændene igen med at sælge. Så falder importen, og prisen i DK1 stiger – af årsager, der ligger 700 km væk.

Det er også forklaringen på, at priserne kan skille sig fra hinanden på tværs af Storebælt. Det sker sjældnere end mange tror – forskellen er typisk under ti øre pr. kWh – men når forbindelserne er belastede, kan den kortvarigt blive stor.

4. Årstiden

Vinteren er dyrere, og det er ikke ét forhold, men tre der falder sammen:

• Forbruget er højere – lys, varme, mørke eftermiddage.
• Solcellerne producerer næsten ingenting i december og januar.
• Vindstille og frost rammer typisk hele Nordeuropa samtidig, så også importen er dyr, når vi har mest brug for den.

Sommeren er den modsatte historie: lavt forbrug, mange soltimer og lange, lyse dage. Det er også derfor, de mest ekstreme prisfald – helt under nul – næsten altid ligger i sommerhalvåret.

»Men min regning er højere end spotprisen?«

Ja. Og det er ikke en fejl. Spotprisen er råvaren, ikke regningen.

Sådan ser en dyr hverdagstime ud, når alt er med:

Spotprisen er 48 % af beløbet. Det er den, langt de fleste apps viser dig.

Priseksempler er beregnet ved 2,25 kr./kWh i de dyre timer og 1,00 kr./kWh i de billige – begge inkl. tarif, afgift og moms. Opdateret august 2026. Dine egne tal afhænger af netselskab og elaftale.

De fire poster:

• Spotprisen – den auktionen sætter. Den svinger fra time til time og er den eneste post, nyhederne som regel taler om.
• Nettarif – dit lokale netselskabs betaling for at transportere strømmen hjem til dig. Højest kl. 17–21 på hverdage. Du kan ikke skifte netselskab; det følger adressen.
• Elafgift – 0,8 øre pr. kWh. Den er midlertidigt sat ned til EU's minimum for 2026 og 2027. Uden lempelsen havde den været 72,7 øre. Det er den enkeltstående grund til, at strøm er markant billigere i år, end den var for to år siden.
• Moms – 25 % oven på det hele, også oven på afgiften.

Læg mærke til den tredje. Elafgiftslempelsen udløber 31. december 2027. Sker der ikke noget inden da, stiger din pris med knap 90 øre pr. kWh inklusive moms fra 1. januar 2028 – uden at spotprisen har rørt sig.

Hvad kan du gøre?

Ærligt: ikke noget ved prisen. Den sættes på en europæisk auktion og er ens for alle i dit prisområde. Ingen app, intet apparat og intet elselskab kan give dig en anden spotpris, end naboen har.

Det du styrer, er hvornår du bruger den. Og der er forskellen stor nok til at det tæller:

• Kør vask og opvask om natten eller midt på dagen. Begge maskiner har udskudt start. Det er to tryk.
• Lad elbilen efter midnat. Den største enkeltgevinst, hvis du har en. En opladning på 40 kWh flyttet fra klokken 18 til klokken 03: 40 × 1,25 kr. = 50 kr. sparet på én nat. Lader du 3.000 kWh hjemme om året, er loftet 3.750 kr. – men kun hvis du kan flytte hver eneste opladning, og det kan man sjældent.
• Undgå de fire timer. Skal du bruge strøm til noget stort, så bare ikke mellem 17 og 21 på en hverdag.
• Tjek din elaftale. Har du fast pris døgnet rundt, er alt ovenstående ligegyldigt for dig. Så betaler du det samme hele døgnet, uanset hvad børsen gør.

Spørgsmål og svar

Hvorfor er strømmen så dyr lige nu?+

Se på vinden og på klokken. Er det vindstille, skal dyrere kraftværker dække forbruget, og prisen stiger for hele landet. Er klokken mellem 17 og 21 på en hverdag, betaler du oveni en højlasttarif til dit netselskab. Falder de to sammen, har du døgnets dyreste time.

Hvorfor er elpriserne steget, når det blæser meget i Danmark?+

Fordi prisen ikke sættes af gennemsnittet, men af den sidste og dyreste produktion, der skal til for at dække forbruget i netop den time. Selv i et land med meget vindkraft er der timer, hvor vinden ikke rækker, og så er det gaskraft eller import, der sætter prisen for alle.

Hvorfor er min elregning højere end de priser, jeg ser i nyhederne?+

Fordi nyhederne som regel citerer spotprisen. Den er råvaren og udgør omkring halvdelen af det, du betaler i en dyr time. Oveni kommer nettarif, transmissionstarif, elafgift og 25 % moms af det hele.

Kan jeg gøre noget ved en høj elpris?+

Ikke ved prisen selv – den sættes på en europæisk auktion og er ens for alle i dit prisområde. Det du kan gøre, er at flytte det forbrug, der kan flyttes: vask, opvask, tørretumbler, elbil og varmtvandsbeholder. Forskellen mellem den dyreste og den billigste time er typisk 1,25 kr. pr. kWh.

Hvorfor er strømmen dyrere om vinteren?+

Tre ting falder sammen: forbruget er højere, fordi der skal lys og varme til; solcellerne producerer næsten ingenting; og perioder med vindstille og frost rammer hele Nordeuropa på én gang, så importen fra nabolandene også er dyr.

Læs også

Kuriosum Negative elpriser: hvorfor prisen kan gå under nul 5 min. Døgnpriser Hvornår er strømmen billigst? 8 min. Vasketøj Hvornår er det billigst at vaske tøj? 5 min.